Hos MJK udvikler, producerer og leverer vi alt det, du skal bruge til professionel flowmåling. Det gælder eksempelvis elektromagnetiske flowmålere og åben kanal flowkonvertere til drikke- og spildevandsbranchen og lignende. Instrumenter til flowmåling er uundværlige, da de benyttes i flere essentielle dele af rensningsprocessen af drikke- og spildevand ved renseanlæg, vandværker og lignende etablissementer verden over. Vores udstyr til flowmåling egner sig til alle virksomheder, som arbejder med transport og bearbejdning af vand, og som ønsker innovative, intelligente og bæredygtige instrumenter til at gennemføre og effektivisere processerne.

Bredt sortiment af instrumenter til flowmåling

Flowmåling er en omfattende og til tider kompliceret proces, og derfor kræves det rette udstyr. Hos MJK tilbyder vi et bredt udvalg af instrumenter til flowmåling, herunder både gennemstrømningsmålere og konvertere, som giver nøjagtig flowdata for flow i eksempelvis rør, anlæg og kanaler. Dette gør de ved at beregne volumen og kontrollere processer, så flowet bliver så effektivt som muligt.

Vores flowmåler ”713 åben kanal” beregner flow ud fra en hydrostatisk eller ultrasonisk niveaumåling og er designet til måling og registrering af flow i alle former for åbne kanaler og overløb på renseanlæg og overløbsinstallationer. Har du snarere brug for at apparat, som kan måle flowhastigheder i ledende væsker såsom drikkevand og slam, anbefaler vi MagFlux flowmålere. MagFlux flowmålere kan modstå de fleste miljømæssige udfordringer, da de er produceret i glasfiberforstærket polyester. Arbejder du med flowmåling i åer, vandløb, tanke og rør, opfordrer vi dig til at tage et kig på vores Dopplermålere. Disse kan både måle overløb og styre flow og desuden også overvåge turbulens i rørsystemer.

MJK har leveret professionel rådgivning og udstyr til flowmåling siden 1977

Når du køber udstyr til flowmåling hos MJK, tilbyder vi altid professionel rådgivning til brugen af instrumenterne oven i hatten. Vi har rådgivet vores kunder i mere end 40 år, og i dag hører vi til blandt verdens førende eksperter inden for området. Når du køber udstyr til flowmåling hos os, kan du derfor vide dig sikker på, at du opnår den højest mulige effektivitet og driftssikkerhed og det lavest mulige energiforbrug. Ønsker du at gøre brug af vores ekspertise, eller har du spørgsmål til dit valg og køb af flowmåler, så kontakt os endelig. Vores dygtige medarbejdere sidder klar med kompetent vejledning og gode råd på telefon +45 45 56 06 56 og mail mjkinfo@xyleminc.com.