Der findes mange forskellige pokaler i forskellige størrelser og forskellige varianter, og der findes helt sikkert en pokal, der passer perfekt til dit sportsstævne.

Økonomipokaler er perfekte til små sportsstævner

Skal man bare bruge en pokal til et mindre sportsstævne, som ikke koster det store, så er en pokal lavet af plast et rigtig godt valg. Selvom man kan tænke, at plastik pokaler er noget billigt skrammel, så kan de stadigvæk se rigtig flotte ud, når de er belagt med en rigtig lækker farve og har forskellige seje former. Prisen for en pokal lavet af plastik kan være meget varierende, og der er forskellige ting, der spiller ind, såsom størrelse, form og indgravering, men de fleste koster mellem 20 og 200 kr. Metalpokaler kan også fås til en rigtig god pris og er ligesom plastikpokaler også perfekte til små sportsstævner.

Luksuspokaler er gode til større sportsstævner

Skal man holde et ret stort sportsstævne, så vil man helt sikkert gerne have en pokal, der er i rigtig god kvalitet og et lækkert design. Når kvaliteten skal være god, vil pokalen typisk være lavet af metal og der vil være mange flere detaljer i designet, som gør pokalen meget eksklusiv. Sådan en pokal, vil koste minimum 200 kr. og kan koste over 1000 kr.

Vandrepokaler til faste sportsstævner

Vandrepokaler er et rigtig godt valg til mindre stævner, der afholdes tit, da meningen med en vandrepokal er, at den samme pokal blot videregives til den næste vinder, når stævnet afholdes igen. Ved denne løsning, slipper man for at købe en ny pokal, hver gang stævnet afholdes.

Pokaler kan fås speciallavet til alle sportsgrene

En pokal er tit lidt federe, hvis man kan se, hvilken sportsgren den hører til. Især hvis det er et større sportsstævne, som mange går op i. Holder man et større stævne indenfor fodbold, er det fedt med en pokal, der på en eller anden måde har en fodbold med, og holder man et stævne indenfor skak, er det fedt, hvis pokalen har form som et skakbræt eller en skakbrik. Derfor laver flere pokalvirksomheder, pokaler der er speciallavet til hver enkelte sportsgren, så man virkelig kan vise sig frem, når man har vundet i en sport og føle sig som en rigtig champion.